1. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015
Af : Johnni Marcussen

Så blev Kemp & Lauritzen Chess 2015 skudt i gang, og det skete med en rigtig kampskak runde, hvor der blev gået rigtigt til slået.

Første parti færdigt var opgøret mellem FM Bjørn Møller Ochsner og IM Jens Ove Fries Nielsen. Det blev et meget positionelt parti, hvor begge spillere prøvede at få brikkerne til at stå korrekt. Det viste sig dog, at det var Jens Ove, som havde fundet de mest rigtige steder, da Bjørn pludselig blev mast tilbage. Dette kostede først en løber og ikke længe efter, kostede det også partiet.

Næste parti færdig var FM Johnni Veng mod IM Matas Narmontas. Med de hvide brikker kom Johnni godt fra start og fik en god stilling. Ligeså langsomt kæmpede Matas sig dog tilbage, og han fik også overtaget i stillingen. Et enkelt katastrofalt træk fra Matas’ side gjorde dog, at han tabte et tårn, hvorefter han øjeblikkeligt opgav. Dermed slog Johnni en af favoritterne til turneringssejren, hvilket man må kalde en rigtig god start.

Det rent udenlandske opgør mellem FM Sergio Adan Bermudez og FM Tom Rydström blev et yderst kompliceret parti. Tom gik aggressivt til spanieren, men det er tvivlsomt, om han reelt havde fordel på noget tidspunkt. I løbet af midt spillet fik Tom spilet upræcist, hvilket gav Sergio en klar fordel. En enkelt gang lignede det dog, at Tom havde muligheden for at komme tilbage, men denne missede han, hvorefter Sergio vandt partiet.

Opgøret mellem FM Mads Boe og den lokale spiller, FM Carsten Bank Friis, udviklede sig til et meget lige parti. Undervejs havde Mads formentligt en lidt bedre stilling, men omkring træk 40, og dermed tidsnøden, var stillingen meget lige. Da begge parter var i tvivl om træk 40 var nået, spillede de et hav af træk i en fart. Faktisk nåede de træk 47, før de igen slappede af. Under dette hurtige spil fik Carsten dog lavet en vital fejl, som gav et tabt slutspil. Ærgerlig start for det lokale islæt.

Det sidste parti, som var færdigt, var også dagens mest medrivende. Rasmus Thøgersen havde de hvide brikker mod IM Attila Gergacz. Rasmus kom klart bedst ud af åbningen og fik et godt pres på Attila, men stillingen var dog ikke så let at spille, da Attila også havde et fint angreb i gang. Attila måtte dog bruge lang betænkningstid på at holde stillingen, så det lignede, at pointet ville gå Rasmus’ vej. Desværre for ham fik han spillet det lidt upræcist, og derfor endte det ud i et slutspil, som formentligt er remis, men hvor Attila måske faktisk også havde gevinstchancer. Så galt gik det dog ikke for den unge Rasmus, som fik et halvt point med fra det første parti.

 

I morgendagens 2. runde kan vi se frem til et spændene topopgør mellem IM Matas Narmontas og IM Jens Ove Fries Nielsen. Her har Jens Ove jo revanche til gode for de to nederlag i Bymatchen, imens Matas skal revanchere sit nederlag fra i dag af. Herudover er der også et opgør mellem to sejrherre fra i dag, nemlig FM Johnni Veng og FM Sergio Adan Bermudez.

 

IM-normen i årets turnering er 6 point. Herunder kan ses, hvor mange point de forskellige normaspiranter mangler:

5 point: FM Mads Boe, FM Johnni Veng og FM Sergio Adan Bermudez

5½ point: Rasmus Thøgersen

6 point: FM Carsten Bank Friis, FM Bjørn Møller Oschner og FM Tom Rydström

Se også :
Fredericia Skakfestival slut  (11-05-2015)
Årets spillerfoto  (10-05-2015)
Vinderne i Støttelotteri  (10-05-2015)
8. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (10-05-2015)
9. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (10-05-2015)
Præmietagere ved Kemp & Lauritzen Chess EMT 2015  (10-05-2015)
6. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (09-05-2015)
7. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (09-05-2015)
4. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (08-05-2015)
BLOCKBUSTER spurtpræmie  (08-05-2015)
5. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (08-05-2015)
2. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (07-05-2015)
3. runde af Kemp & Lauritzen Chess 2015  (07-05-2015)
Optakt til Kemp & Lauritzen Chess 2015  (06-05-2015)
Lodtrækningen foretaget  (05-05-2015)
Šiauliai uddelte store tæsk i Bymatch  (05-05-2015)
Fredericia Skakfestival skudt igang  (04-05-2015)
Det skriver de om os  (02-05-2015)
Afbud fra GM Viktorija Cmilyte  (23-04-2015)
Lodtrækning til IM gruppen  (13-04-2015)
Ungdomsplads i Fredericia  (07-01-2015)


Hovedsponsor

Kemp & Lauritzen


Samarbejdspartnere

Fredericia Dagblad HotelPostgården Bog & Ide
Føtex Dansk Skak Unions Støtteforening Blockbuster
  Dansk Skak Union 5. Hovedkreds