Der er mulighed for at booke overnatning på skolen. Dette tilbydes alle dage fra torsdag til søndag.
Pris pr. nat er 50 kr. Derudover opkræves et depositum på 250 kr., som tilbagebetales efter turneringen, såfremt alt er, som det skal være i klasselokalerne.
Du skal selv medbringe madras og sengetøj. Der er badefaciliteter på skolen.
Overnatning bedes meddeles sammen med tilmeldingen.
Offentlig transport:
Hvis du skal med offentlig transport, så stopper Bybus 3 lige ved spillestedet. Stoppestedet hedder: "Erritsø Bygade v Tonne Kjærsvej".
Torsdag er en helligdag, hvorfor første bus først kører 10.28 fra banegården og ankommer 10.46, og busserne i øvrigt kun kører en gang i timen. Derfor skal du nå første bus for at nå hurtigskakturneringen, som starter kl. 11.
Fredag og lørdag kører busserne enten hvert 20. eller 30. minut.
Søndag kører første bus igen først 10.28, hvor runden er startet. Har du derfor brug for transport fra banegården søndag morgen, så kontakt kantinen om lørdagen, hvor vi evt. kan være behjælpelig med at hente dig søndag morgen.
I bil:
Hvis du kommer via motorvejen (hvad enten det er vest eller øst fra), skal du af ved afkørsel 59 og dreje til højre.
Når du når Erritsø Bygade (efter ca. 1,5 km), drejer du til venstre. Efter ca. 750 meter når du Tonne Kjærsvej, hvor du drejer til højre.
Indgangen til skolen kommer kort herefter på venstre hånd, hvilket kan ses på kortet herunder. Her er det muligt at parkere bilen, og indgangen til Klynge 5 vil være den første indgang, som du kommer til.