5. runde af Fredericia Chess 2016
Af : Johnni Marcussen

WGM Melanie Lubbe skulle i 5. runde forsøge at bevare sin 1. plads, og dette lykkedes på flotteste vis, da hun med de sorte brikker besejrede IM Jens Ove Fries Nielsen, som ikke har ramt formen endnu. Melanie fik fint presset Jens Ove tilbage på brættet og fik til sidst 2 fribønder ud af presset, hvortil Jens Ove intet modsvar havde. Melanie fik derfor endnu en sejr, og hun er efterhånden et godt bud på en IM-norm og en turneringssejr.

Turneringssejren vil hendes mand, IM Nikolas Lubbe, dog også gerne kæmpe med om. Han mødte i 5. runde FM Jesper Thybo, som ikke har haft tur i den i de sidste 2 runder. I dette parti så det dog ud til, at Jesper længe var fint med, men i slutspillet fik Nikolas sat et farligt matangreb ind, som Jesper ikke kunne finde et modsvar mod. Med sejren er Nikolas forsat et halvt point efter Melanie.

Den 3. tysker, IM Christoph Scheerer, skulle derfor vinde for at holde trit med de 2 andre tyskere. Dette lykkedes ham dog ikke, da hans parti mod FM Martin Matthiesen aldrig flyttede sig udover remisgrænsen, og efter 38 træk tog de derfor en remis.

Partiet mellem FM Filip Boe Olsen og Kristian Seegert så ligeledes længe ud til at kunne ende remis. Filip fik dog i midtspillet et fint angreb ind, og dette endte med at vinde 2 bønder, hvorefter slutspillet let vandt for unge Filip.

Rundens sidste parti blev en kort remis på 21 træk mellem FM Kristoffer Dyrgaard og FM Anders Livner. Her skete der ikke det helt store udover, at der var en masse afbytninger, og det var derfor naturligt, at det endte remis.

 

Fredag aften blev den sideløbende EMT også sat i gang. I øverste gruppe, Kandidatklassen, får vinderen en plads i næste IM-turnering, og efter 1. runde har 4 af de 12 spillere maksimum, og disse 4 mødes indbyrdes i 2. runde.


Med 4 runder igen, mangler vores tilbageværende normkandidater følgende antal point:

1½ point: WGM Melanie Lubbe

3½ point: FM Filip Boe Olsen, FM Anders Livner

4 point: FM Kristoffer Dyrgaard, FM Martin Matthiesen

Se også :
8. runde af Fredericia Chess 2016  (08-05-2016)
9. runde af Fredericia Chess 2016  (08-05-2016)
Præmietagere ved Fredericia Chess 2016  (08-05-2016)
6. runde af Fredericia Chess 2016  (07-05-2016)
Årets spillerfoto  (07-05-2016)
7. runde af Fredericia Chess 2016  (07-05-2016)
4. runde af Fredericia Chess 2016  (06-05-2016)
BLOCKBUSTERs Spurtpræmie  (05-05-2016)
2. runde af Fredericia Chess 2016  (05-05-2016)
Præmietagere i Fredericia Rapid Chess 2016  (05-05-2016)
3. runde af Fredericia Chess 2016  (05-05-2016)
Grupper til FREDERICIA RAPID CHESS 2016 er klar  (04-05-2016)
1. runde af Fredericia Chess 2016  (04-05-2016)
Optakt til Fredericia Chess 2016  (03-05-2016)
FM Carsten Bank Friis livekommenterer  (02-05-2016)
Menu planen ved Fredericia Chess 2016  (01-05-2016)


Samarbejdspartnere

Fredericia Dagblad Bog & Ide Dansk Skak Unions Støtteforening
Blockbuster Dansk Skak Union Sydjysk Hovedkreds