Spillestyrke anno 1913
På Fredericia Lokalhistoriske Arkiv på den tidligere Bülows Kaserne i Østervoldgade findes et righoldigt arkiv fra skakkens første tid i Fredericia; d.v.s. fra 1901 og frem. Blandt klenodierne findes en noteringsbog med 7 partier spillet af en af grundlæggerne af Fredericia Skakforening, telegrafist Hans P. Kielberg. Det viser sig at være de partier, som han spillede under DSU’s EMT i Slagelse 18.-20. april 1913 i den øverste gruppe, d.v.s. 1. klasse. Kvaliteten er generelt ikke imponerende; men et af hans tabspartier blev dog tildelt skønhedspræmien!
Vi har sakset lidt fra maj- og juni-numrene af Skakbladet 1913.
Kielberg fik en 2.-plads delt med Hald og Frølund. Præmien var 20 kr. (formentligt til deling); til omregning til dagens mønt skal vi vel gange med ca. 100. Der var ikke mange københavnere med, da KSU endnu ikke havde overgivet sig til tanken om en landsdækkende skakunion.
I 1. runde mødte Kielberg Fischer Jacobsen, som satte en løber glat i slag i 11. træk, men alligevel holdt ud i 50 træk, inden han strakte våben: 1.e4,e5 2.d4,exd 3.Sf3,Sc6 4.Lc4,Lc5 5.c3,d6 6.cxd,Lb6 7.Le3,Sf6 8.0-0,Lg4 9.d5,Se5 10.Da4†,Ld7 11.Dd1???,Sxc4 Annonceekspedienten må have sovet dårligt, eller han har måske ment 11.Dc2, som dækker både bonde og løber. Dette blev hans eneste tabsparti, og han kom også på en delt 2.plads.
Ligeledes på førstedagen mødtes Hald og Frølund i et meget kort parti. Man undrer sig over, hvordan Sort (Frølund) har tilladt sig at komme i den situation, hvor afdækker-skakken tillader mat i 1 træk. Stillingen efter 11.Se4-f6††:
Der er kun 11.-,Kd8 12.De8‡, hvorfor Sort opgav. Og Frølund var en af de tre 2.præmietagere!
På andendagen kom endnu en “kortslutning”, denne gang mellem Hald og Nehm, som også undervurderede faren ved at placere kongen i en åben linje:
I 2. runde måtte Kielberg ned mod Kier, som førte de sorte brikker i Spansk åbning. Partiet fik åbenbart kun skønhedspræmie, fordi det var det mindst dårlige, og det blev da heller ikke fundet værdigt til optagelse i Skakbladet – i hvert fald ikke de første måneder efter turneringen. Så må vi jo bringe det her med 111 års forsinkelse. Det er tydeligt, at Kielberg ikke er fortrolig med Hvids strategi i Spansk. Hvid: Kielberg, Sort: Kier, spillet 18.4.1913, Spansk parti:
1.e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5 a6 4. La4 Sf6 5. O-O Le7 6. c3 b5 7. Lb3 d6 8. d3 O-O 9. Lg5 Sa5 10. Lc2 c5 11. Lxf6 Lxf6 12. Sbd2 Sc6 13. Te1 Lg4 14. Sf1 Dd7 15. Sg3 g6 16. De2 Lg7 17. De3 Lxf3 18. Dxf3 Tac8 19. Lb3 Kh8 20. Ld5 Se7 21. Lb3 a5 22. a3 a4 23. Lc2 Denne løber bliver virkeligt masseret, men til ingen nytte – kun tempotab 23.-,d5 24. exd5 Sxd5 25. Se4? f5 26. Sg5? Det rene selvmord 26.-,h6 27. Sh3 g5 28. Dh5 g4 29. Sg5 Kg8 30. h3 Sf4 31. Dh4 hxg5 32. Dxg5 Dd5 33. f3 Tc6 34. hxg4 Tg6 35. Dh4 Txg4 36. Df2 Sh3†, og Hvid opgav.
Damgaard og Hannemann begrundede deres valg i juni-nummeret. Det er underholdende at læse deres overvejelser ved tildeling af skønhedspræmien:
I 3. runde lørdag formiddag vandt Kielberg i 18 træk med Sort i en italiener mod Nehm, som øjensynligt ikke havde niveauet til 1. klasse.
1.e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lc4 Lc5 4. O-O d6 5. c3 Sf6 6. d4 exd4 7. cxd4 Lb6 8. e5 dxe5 9. dxe5 Dxd1 10. Txd1 Sg4 11. Tf1 O-O 12. Lf4 Te8 13. Sg5? Scxe5 14. Lxe5 Sxe5 15. Te1 Ld7 16. Lb3 Lxf2† 17. Kxf2 Sd3† 18. Kg3 Txe1, og Hvid opgav
I 4. runde vandt Kielberg med Hvid i Fransk åbning mod Pedersen-Horne i 50 træk. P-H kom ikke rigtigt ud til kampen og blev trykket ned. I 5. runde vandt Kielberg med Sort i Spansk åbning mod Knudsen.
I 6. runde måtte Kielberg med Sort ned mod Frølund i et firspringerspil:
1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,Sf6 4.Lb5,Lb4 5.Lxc6,bxc6 6.d3,Lg4 7.Lg5,De7 8.0-0,Lxc3 9.bxc3 10.Db1,Tb8 11.Sd2,b6 12.Sc4,0-0 13.f4,De8 14.Sxe5,Sxe4 15.dxe4,f6 16.Sxg4,fxg5 17.Db3†,Kh8 18.fxg5,Dxe4 19.Txf8†,Txf8 20.Sf2,De3 21.Tf1,Txf2 22.Txf2,De1† 23.Tf1 og Sort opgav.
I 7. runde endte et Spansk parti med remis mod Hald, som således også fik del i 2.-præmien. Kielberg burde dog have sikret sejren og en udelt 2.plads efter Sorts antipositionelle fejl: 32.-,c5?
33.Td1,Ke6 34.Td5,Te5 35.h4,h6 36.g4,Txd5 37.exd5†,Ke5 38.h5,gxh 39.gxh,Kf5 40.Ke3,Ke5 41.Kf3 enedes man om remis. Hvid har dog afgørende fordel efter f.eks. 41.-,Kf5 42.a3, hvorefter Sort må opgive oppositionen, og Hvid trænger ind i stillingen. Simpel slutspilsteknik, som måske ikke var så velkendt på dette tidspunkt. Måske var de begge trætte og ville bare hjem; måske havde de aftalt remis på forhånd. Hvem ved?
Dette var før Nimzowitsch kom til landet og lærte danskerne at spille god skak; før skaklitteraturens opblomstring og før Bent Larsen-effekten. Den generelle spillestyrke er gået voldsomt frem i tiden frem til nu, og mon ikke denne fremgang blot vil fortsætte?