Sommerafslutning med grillmad
Mandag den 1. juli bød på Sommerafslutning i bofællesskabet Regnbuens hyggelige fælleslokale i Erritsø. 11 medlemmer havde benyttet sig af denne unikke mulighed for at slutte sæsonen af med manér.
Med Mikkel og Tobias som værter var der sørget for fornem opvartning med hjælp fra deres respektive familier: De annoncerede grillpølser og kartoffelsalat var suppleret med alskens lækkerier😊
Efter fællesspisning blev der arrangeret en hurtigturnering, som Niels Nybo blev suveræn vinder af (afgav kun en remis mod undertegnede 😉)
Anledningen blev også benyttet til at slå de sidste 2 krøller på årets Forårsturnering:
- Det sidste udsatte parti fra Forårsturneringen mellem Jan Kielstrup og Christian Anker blev færdigspillet (endte med sejr til Christian Anker).
- Det sidste præmiediplom blev uddelt til Mattias Skærved.