Skakligaen: Dobbeltrunde i Køge
eller: Hvorfor man ikke skal foragte en skakmesters råd!
Lørdag den 29. januar spillede vi den første dobbeltrunde i Køge (den anden dobbeltrunde i turneringen). De fleste Corona restriktioner var ophørte eller stod til at ophøre indenfor et par dage, og skakligaen blev genoptaget.
Esmat og Jens Ove kom nordfra til Vejle, hvor det var meningen, at jeg skulle samles op. Jeg fik dog tilbudt at tage køreturen fra Vejle, hvilket jeg da gerne ville bidrage med. Vi fortsatte turen til Fredericia, hvor vi mødtes med de øvrige spillere, og vi fik selskab af Niels Nybo i bilen til Køge. Oprindeligt havde jeg planlagt, at jeg skulle lave lidt (yderligere) forberedelse på vej i bilen til Køge. Dette måtte jeg nu gøre uden at kunne kigge i en medbragt skakbog eller ved at benytte elektroniske hjælpemidler. Men heldigvis havde jeg Jens Ove ved min side på turen derover. Jeg skulle have sort i første runde og vi skulle møde Hillerød. Vi vidste jo ikke, hvordan de stillede op, så jeg ønskede lige at blive skarp på et par mulige varianter, hvis min modstander spillede: 1. e4. Vi kom ind på italiensk, og hvad der skulle spilles mod 6. e5 i stedet for hovedtrækket 6. c3xd4. Her kendte jeg 6. d7-d5 og i træk 8 plejer jeg ofte at spille Lc5-b4ⴕ (i lynskak). Dette er kendt teori. Muligt er også Lc5-b6, hvilket Jens Ove anbefalede; det skulle være mere solidt. Skæbnen ville, at jeg skulle møde Tim Jaksland (rating: 2209), og vi rent faktisk kom ud i denne variant, så jeg havde de første 8 træk med – om ikke hjemmefra, så med fra turen til spillestedet! Dog brugte jeg en del tid på træk 8, da jeg lige skulle sætte mig ind i stillingen, inden jeg trak 8. Lc5-b6. Fra træk 9 blev der også brugt tid, og jeg foreslog remis efter træk 16. Han meddelte, at det ville han lige tænke over. Det gjorde han så i ca. en halv time.
Her følger partiet:
1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Lc4,Lc5 4.c3,Sf6 5.d4,exd4 6.e5,d5 7.Lb5,Se4 8.cxd4,Lb6 9.Sc3,0-0 10.Le3,Lg4 11.h3,Lh5 12.Dc2,Lg6 13.Db3,Se7 14.Sh4,c6 15.Sxg6,hxg6 16.Ld3.Sf5 ½-½
Øvrige resultater:
Jens Ove – Sune Berg remis
Frank – Lars Schandorff remis
Carsten – Martin Percivaldi remis
Esmat – Nikolaj Borge 0-1
Adesh – Steffen Pedersen 0-1
Rasmus – Isak Storme remis
Niels – Jan Nordenbæk remis
Så vi fik 3 point med en forventet score på 1,90.
Om søndagen lykkedes det os at spille 4-4 mod Nordkalotten, hvilket medførte, at vi fik vort første matchpoint i skakligaen!
Den anden dobbeltrunde i Køge, som også var afslutningen på Skakligaen, blev spillet i weekenden den 19.-20. marts. Vi havde en chance (dog ikke særlig stor) for at overleve i Skakligaen. Desværre endte vi med et nederlag på 4½ – 3½ til Øbro om lørdagen. Om søndagen gik det desværre helt galt for holdet, og vi måtte ned på 6½ – 1½ til SK1968. Selv kom jeg fint fra åbningen mod Mark Simken (2096), hvor jeg valgte at spille 1. e4, hvilket jeg ikke har spillet i nyere tid i et parti med længere betænkningstid. Jeg vil tro, at vi skal tilbage til engang i halvfemserne. Jeg kom fint fra åbningen, men spillede fra træk 25 noget upræcist, og i træk 30 spiller jeg et dårligt træk. Min modstander spiller et fejltræk i træk 48, hvilket vender fordelen til min side. Han opdager det, da jeg udfører mit træk 50. Han udfører herefter sit træk 50 og tilbyder remis. Jeg vælger dog at spille videre, da jeg ikke umiddelbart kan tabe stillingen (vil kræve en temmelig stor fejl) og ender ud i et spændende tårnslutspil med K+T+2 bønder mod K+T+1 bonde.
Stillingen efter 60 træk:
Sort har netop spillet Tf2ⴕ. Der fulgte:
61. Ke6 – Tg2
62. Th8ⴕ – Kg7
63. Txh5 – Txg3
64. Tf5! Så er den sorte konge afskåret. 64. – Ta3
65. Tf7ⴕ – Kg8
66. Td7 – Ta6ⴕ
67. Td6 – Ta7 og herefter opgav min modstander. Der følger 68. Td8ⴕ efterfulgt af Td7 med gevinst. Min vurdering er, at tårnslutspillet er fordelagtigt for hvid, og sort skal spille præcist for at have en chance for at holde det.