Skak i Fredericia fylder 120 år


Den 1. maj 1901 er den dato hvor der første gang er dokumenteret en skak forening i Fredericia.
Vi fejrer de 120 år søndag d. 2. maj kl. 14 – 17. Det foregår udendørs ved Urbania Street Food, Gothersgade 32, 7000 Fredericia.
Alle skak interesserede vil få lejlighed til at møde skakkens forunderlige verden og få et spil skak – så tag en du kender med eller spil mod en af klubbens medlemmer. Samt deltag i konkurrence, og vind bogen “Fredericias skakhistorie igennem 120 år” af Niels Nybo Jakobsen. Bogen udkommer ultimo maj.
I dagens anledning vil vi være vært for en forfriskning.
Vi glæder os til at se dig.