Sæsonstart i Fredericia

af Carsten Bank Friis

Tradition tro startede vi med simultan mod klubmesteren (vi har desværre ikke længere traditionen for at det er mig…). 

Fremmødet var ikke så stort, men til gengæld var det et ret stærkt felt, da de 5 af de 9 udfordrere er eller har været mesterspiller.

Vi spillede ursimultan med 1½ time til både simultan spilleren: klubmesteren Johnny Meier Harboe og os andre – det skal jo være lige vilkår!

Ret hurtigt så det nu ud til, at Johnny faktisk brugte mindst tid de fleste steder, så han fik aldrig problemer med tiden!

Johnny startede med at komme foran, men så måtte jeg jo tage mig sammen og udligne i et ret interessant parti, som ikke var helt let at spille.

Det endte med en sejr til Johnny på 5-4.

Enkeltresultater:

Johnny vandt over Tobias (nyt medlem), Mathias, Mogens og Henning J. og spillede remis med Mikkel og Lasse. Han tabte til Carsten BF, Michael BM og Jens Christian.

Diagramstillingen er fra partiet Johnny-Carsten. Sort er i trækket; hvad er det bedste?

Løsning:

1.-,Lxc5 2.dxc5,Txa1 3.Txa1,Tb8 pointen 4.Lf1,Lxe4 endelig ikke 4.-,Tb1?? pga. 5.Ta8 med uundgåelig mat. Hvid opgav – der er intet forsvar mod 5.-,Tb1.

Diagrammet er lavet i Lichess.

You may also like...