Regelændringer i Pointskak
Pointskak sæsonen starter i morgen, og reglerne er stort set, som de plejer. Dog er der foretaget 2 ændringer, som vi håber kan bidrage til, at turneringscyklussen bliver endnu mere spændende:
1. Fremover vil der blive brugt hurtigskakratingtal. Det er stadig hurtigskakratingtallet, som man har ved sæsonens første turnering, som gælder hele året. Vi vil dog IKKE hurtigskakrate turneringen, da 10+3 er lidt en gråzone mellem lyn- og hurtigskak, og det samtidig tager alt for lang tid administrativt at taste alle resultater ind 2 forskellige steder.
2. Der er ændret en smule i tildelingen af bonuspoint. Før hed de:
– Ved 10 deltagere eller færre: +0,20, +0,10 og +0,05
– Ved 11 til 22 deltagere: +0,35, +0,20, +0,10 og +0,05
– Ved 23 deltagere eller flere: +0,50, +0,35, +0,20, +0,10 og +0,05
I denne sæson hedder de i stedet:
– Ved 6 deltagere elle færre: +0,10 og +0,05
– Ved 7 til 10 deltagere: +0,20, +0,10 og +0,05
– Ved 11 til 20 deltagere: +0,35, +0,20, +0,10 og +0,05
– Ved 21 deltagere eller flere: +0,50, +0,35, +0,20, +0,10 og +0,05
Første turnering er i morgen (d. 7/11). Vi håber på en spændende sæson med mange deltagere.