Nordiske Mesterskaber i skak for blinde i Fredericia
Danmarks Blindeskak er værter for de nordiske holdmesterskaber i skak for blinde og svagtseende. Stævnet foregår 30. og 31. januar på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150 i Fredericia.
Turneringen har deltagelse af Danmark, Sverige, Norge og Finland. Hvert hold består af 6 spillere.
Fra Trekantsområdet deltager på 1. brættet Ernst Bindzus, Børkop. Ernst spiller til daglig for Evans Vejle. De øvrige spillere på det danske hold er Henning Nielsen, Sydøstfyn, Kurt Videbæk, Viby Skakklub, samt Martin Mandrup Hansen, Erik Bremer og Allan Larsen, som alle tre spiller i Blindes Skakklub i København.
Turneringen er blevet spillet hvert andet år siden 1969 og Danmark har hidtil kun vundet 3 gange – 1975, 1999 og 2003. For 2 år siden i Sverige blev det danske hold nr. 3.
Spilletidspunkter :
Første runde: Fredag den 30. januar kl. 19.30
Anden runde: Lørdag den 31. januar kl. 08.30
Tredje runde: Lørdag den 31. januar kl. 14.30
Alle kampene spilles på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150 i Fredericia.