Holdskak 2013/2014
Så nærmer holdskak sæsonen sig.
Vi har i år tilmeldt 5 hold – Mester 1 (8 mand), A-række (4 mand) og 3 stk. B-række (4 mand). I alt 24 spillere – det er mange, men alle de positive meldinger om at deltage i holdskakken gør at jeg ikke tror det skulle være noget problem.
Programmet for 4-mands holdene foreligger ikke endnu. Det gør Mester 1 derimod.
Og turneringslederne har efter vores mening ikke haft en særlig heldig hånd da den blev lagt. I gruppen er der 3 hold i nærheden af os (Springeren, Evans og Horsens). Dem har vi ALLE 3 HJEMMEKAMP imod. De 4 øvrige hold er med længere køreafstand – Varde møder vi i afslutnings runden hos Springeren, og så har vi UDEKAMPE MOD DE 3 SIDSTE. Det kan altså ikke lade sig gøre at give os mere kørsel.
Vi har påpeget det overfor turneringsledelsen, men det gjorde ikke noget indtryk hos dem. Tilsyneladende er holdningen at yderkantsklubber skal hjælpes til at have mindre kørsel da de er hårdt ramt grundet deres geografiske placering – vores holdning er at dette ikke er sportslig korrekt. Problemet er jo det samme næste år – og så vil de samme klubber igen skulle køre langt og dermed have udekampe mod yderkantsklubberne år efter år.