Referat fra Fredericia Skakforenings Generalforsamling den 25. april 2022.
Pga. Corona var formand Claus Marcussen ikke tilstede, men deltog via nettet.
- Valg af dirigent.
Mikkel Motzkus valgt og konstaterede at GF var lovlig indvarslet. - Formandens beretning.
Se GF bilag 1.
Beretningen godkendt uden kommentarer. - Aflæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent.
Hans Ulrich Christensen fremlagde regnskabet, se GF bilag 2.
Der var mange kommentarer til regnskabet og især til at vi kontinuerligt har overskud og opbygger en formue. Der var forslag om kontingentnedsættelse, nedsættelse af indskud til turneringer, et traktement i forbindelse med GF, aflønning eller kontingentfrihed til frivillige.
Bestyrelsen har p.t. planer om fornyelse af vort materiel og vil derudover overveje de fremsatte forslag.
Regnskabet blev godkendt.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, som blev godkendt. - Valg.
Formand Claus Marcussen blev genvalgt,
Sekretær Jens Chr. Hansen blev genvalgt,
Mikkel Motzkus blev valgt som bestyrelsesmedlem i stedet for Tim Halvorsen, der er flyttet fra byen.
Michael B Madsen blev valgt som bestyrelses suppleant.
Mattias Skærved blev valgt son bilagskontrollant suppleant
Alle med akklamation! - Skoleskak/Juniorskak.
Jens Chr Hansen aflagde en kort beretning, se GF bilag 3. Skoleskakken er blevet integreret i Fredericia Skakforening og hedder nu Fredericia Juniorskak.
Mattias Skærved savnede omtale af vores indsats i forbindelse med 5. og 6. klassernes idrætsdag på Fredericias skoler, hvor vi har været ude på stort set alle skoler i kommunen og fortælle om skak.
Opfølgningen skulle være et ”Bland selv pakke” tilbud til alle eleverne i 5. og 6. klasse, men det kom af forskellige grunde(bl. a. personale rokeringer i kommunen) ikke op at køre. - Overrækkelse af præmier (fra klubturneringen).
Se GF bilag 4. - Indkomne forslag.
Lars D Sørensen havde fremsendt forslag om : ”Etablering af et klubblad med udgivelse 2-4 gange årligt. Alternativt en form for årsskrift”.
Forslaget blev livligt debatteret. Vi har tidligere haft et klubblad, men udgivelsen blev stoppet pga stort arbejde med bladet og få indlæg fra medlemmerne. Der var stor enighed om at styrke både den interne og eksterne kommunikation, men flest der mente at det skal foregå via de sociale medier.
Bestyrelsen har tidligere på året opfordret holdlederne til at sætte referater af holdkampene på hjemmesiden, hvilket også delvist er sket. Flere meldte sig som fremtidige bidragsydere til hjemmesiden, Carsten B Friis, Niels Nybo, Lars D Sørensen. Tim Halvorsen opfordrede til at udarbejde en kommunikationsstrategi og flere påpegede behovet for at indholdet på hjemmesiden kan arkiveres og bevares.
En afstemning viste 4 stemmer for forslaget og 8 imod, og en del blanke. - Evt.
Mikkel Motzkus efterlyste hjælper(e) i forbindelse med et arrangement som Ungdomsskolerne i Fredericia vil afholde i uge 26, 27 og 28. (kun en dag i ugen).
På DSU’s repræsentantskabsmøde er det blevet besluttet at Skakligaen skal gå fra brætpoints til matchpoints. Øvrige rækker bibeholder brætpoints.
Carsten B Friis opfordrede til at stramme op på reglerne for afbud, så man ikke risikerer at møde op til en kamp og først der få at vide at ens modstander har meldt afbud. Stemningen i forsamlingen var at sidste øjebliks afbud på spilledagen bør meldes telefonisk/SMS.
Lars D Sørensen vil sende et ”tilmeldingssystem” til Hans Ulrich Christensen, som vil gøre det nemmere at tilmelde sig til turneringer og modtage betaling.
Tim Halvorsen fik tak og en lille gave for sin indsats i bestyrelsen.
Referent: Jens Chr. Hansen