Fredericia 2 trak det længste strå i nøgleopgør mod Herning
Af Mikkel Vinther Motzkus
Søndag den 28/1 stod Fredericia 2 over for næstsidste kamp i 2. div. gr. 3. Et nøgleopgør mod Herning, som fra starten af turneringen har kandideret til at være en af oprykningsfavoritterne. Inden kampen var vi dog solidt placeret på 2. pladsen med 4 brætpoint og 3 matchpoint ned til Herning, så målet var selvfølgelig at forsøge at holde Herning på afstand, hvorfor en tæt match som udgangspunkt ville være en succes for os.
Kun med et enkelt afbud i form af Frederik Sørensen, kunne vi heldigvis bryste os af stort set stærkeste opstilling, idet vores stærke reserve, Lasse Nielsen, var tiltrådt i startopstillingen; og der blev i den grad brug for alle kræfter idet Herning, som forventet, også kom i absolut stærkeste formation. Derfor indtog ingen af holdende en synderlig stor favoritværdighed, idet den forventede score lå på 4,04 i Hernings favør.
Michael Bæhring Madsen var, ligesom sidst, første mand som blev færdig. Denne gang med sort på bræt 5 imod Klaus Marthinus Christensen. Dette var sjette sorte parti ud af seks mulige, men dette til trods har Michael leveret en flot indsats på holdet, som en af de bedst scorende spillere med tre point af fem mulige inden dagens opgør. En af årsagerne er muligvis, at Michael altid er godt forberedt og dagens kamp var ikke nogen undtagelse. Michael undlod derfor at spille sit normale 4. La6 i dronningeindisk, idet Michael ikke brød sig om, at Klaus normalt ville spille den solide sidevariant i 5.Db3, hvor det så ud som om, at Klaus ville føle sig på hjemmebane. Så i dronningeinderen valgte Michael i stedet at spille 4. Lb4+ 5.Ld2 c5!? – dette med invitation til en interessant bondestruktur. Klaus slog dog ikke løberen på b4. I stedet spillede Klaus senere i partiet 8.a3 hvorefter begge løbere, samt c- og d-bønder blev byttet af. Med udsigt til at springerne også ville blive byttet af, tilbød Michael derfor remis efter bare 12 træk. Et fint og fornuftigt resultat for kampens indledning.
Lasse Nielsen fik på med hvid på bræt 8 en fornuftig stilling mod Steen Juul Mortensen. Længe så det i hvert fald ud som om, at Lasse formåede at fastholde en lille fordel efter åbningspillet, hvor Lasse umiddelbart havde den mest aktive stilling med pæn kontrol i centrum. Steens stilling var dog i balance, og da Steen efter et par timers spil tilbød den halve, valgte Lasse at tage et sikkert halvt point hjem til holdet! Så stod der 1-1.
Rundt omkring så de fleste stillinger egentlig pæne og fornuftige ud på dette tidspunkt i matchen. Dog så det svært ud for både Carsten Bank Friis på bræt 1 og Jens Chr. Hansen på bræt 7, der begge stod i underkanten, men dog stadigvæk med muligheder. Desuden var det lidt bekymrende, at vi alle sammen var nede på tid i forhold til vores modstandere. Så på dette tidspunkt lignede det faktisk et lille nederlag til os. På bræt 3 var Rasmus Thestrup Østergaard med sort oppe imod den stærke Flemming Ekas Nielsen på +2100. Derfor også en af de mere kritiske kampe på papiret. Undervejs synes jeg stillingen så kompleks ud, men dog i balance hos begge spillere. Jeg fik desværre ikke set afslutningsstillingen, men rent kamptaktisk var det et både flot og behageligt resultat, da Rasmus fik hjemtaget remissen med de sorte klodser.
Jens Chr. Hansen havde med sort i en Kongeinder på bræt 7 fået ørene lidt i maskinen mod Thorkild Borup Nielsen. Jens måtte på et tidspunkt afgive en bonde i et parti, hvor alle de lette officerer under tiden samtidig blev afviklet. Dog var der fortsat to tårne og en dronning i spil. Sådan en stilling er selvfølgelig ikke bare vundet for hvid, men det lignede godt nok et nederlag, da Thorkild med tålmodigt spil nok kunne have udbygget fordelen. Jens kæmpede dog godt imod og som et lyn fra en klar himmel tilbød Thorkild pludselig remis, hvilket Jens selvfølgelig prompte tog imod. Hvad Thorkild konkret havde været bange for var lidt uklart for mig, men vi tager det hele med! 2-2!
Lars Desmond Sørensen fik med hvid på bræt 4 et aktivt spil efter åbningspillet imod Jesper Maul Vidriksen. Dette betød også at Lars i første omgang afslog remissen, da Jesper tilbød den tidligt i partiet. Fordelen var dog ikke større, end at Jesper undervejs fik kæmpet sig mere og mere ind i stilling, som hen ad vejen så meget lige ud, de gange jeg var forbi. De lette officerer blev i hvert fald gradvist afviklet, og da begge parter ikke efterlod nogle svækkelser af betydning, endte det i en stilling med to tårne og en dronning, hvor det var stort set umuligt at komme videre for nogle af parterne. Rimelig og sikker remis hele vejen igennem!
På førstebrættet skulle Carsten Bank Friis med sort op imod Ole Helmer Mikkelsen på +2200 i elo. En spiller som med hvid, ud fra mine egne erfaringer, har det med at spille konsekvent på gevinst og ikke er bleg for at spille partierne helt ud. Derfor ventede der naturligvis en svær opgave. Efter åbningspillet havde Ole, da også fået en rigtig flot og aktiv stilling. Carsten så dog ud til at have nogenlunde kontrol over stillingen, men stod måske lige passivt nok. Som kampen skred frem, fik Ole sidenhen omsat sine aktive officerer og et stort tryk ned imod Carstens dronningefløj til en bondegevinst, som senere blev til en kvalitet i slutspillet. Carsten måtte derfor ned i en kamp, hvor hans modstander må siges at have spillet et godt parti. Så var Herning pludselig foran 3½-2½
Tilbage var det igen Johnny Harboe og jeg selv som sad som de sidste. Johnny var med hvid på bræt 2 oppe imod John Noe. Endnu en stærk spiller på ligegodt 2150, som Johnny også sidste år havde fornøjelsen af i divisionsturneringen. Dengang blev det til et uheldigt nederlag, så der var lagt op til en revanche, og den må man sige, at Johnny tog til sig. Johnny så ud til at komme fint ud af åbningen med aktivt og kontrolleret angrebsspil. Dette blev senere omsat til en bonde og siden hen to bønder, som gav en stor fordel i slutspillet. Det krævede dog lidt teknik lige at finde vejen til gevinsten, men det lykkedes til sidst! Superflot og konsekvent spillet af Johnny! Så var vi på udligning!
Tilbage sad jeg selv i et svært, men dog vundet slutspil med hvid på bræt 6 mod Christian Dahl. Christian spillede egentlig et godt parti, hvor han kreativt lykkedes med at neutralisere mine muligheder på dronningefløjen tidligt i spillet. Undervejs tilbød jeg derfor også Christian remis i en relativt lige stilling, hvor Christian måske ovenikøbet havde en lille fordel. Han valgte derfor også naturligt at spille videre, men overspillede siden hen sin stilling, hvilket gav mig et fordelagtigt slutspil med to sammenhængende fribønder i et springer-løber-slutspil. Det krævede dog en lang beregning at få hevet gevinsten i land, men heldigvis var jeg kommet over tidnøden, hvilket var meget passende, da jeg i mit 41. træk skulle finde en måde at vinde på i følgende stilling:
Man skal selvfølgelig holde tungen lige i munden, men i denne stilling brugte jeg ca. 10 minutter på at beregne gevinsten, som er uundgåelig efter 41.Sxh5, hvorefter hvid akkurat lige når at komme først, uagtet hvilket vej sort vælger at gå. Partiet fortsatte 41. Kxd4 42. h4 Kc3 43. Sf6 (tager kontrol over de hvide felter) 43. Kb3 (man kan ikke nå at gå med d-bonden, idet hvid henter bonden med springerskakken på e4, så snart bonden når d2). 44. Ke3 (skærmer løberen fra d3) 44. Kxa3 45. h5 Lf7 46. g4 Kxb4 47. g5 Lxh5 48. Sxh5 Ka3 49. g6 b4 50. Sf4. Partiet fortsatte lidt endnu, men resten er selvfølgelig bare teknik. Springeren henter uden problemer b-bonden, og hvids g-bonde går lige i mål.
Det betød at vi altså samlet endte med en flot sejr på 4½-3½, hvilket ikke bare var et drømmeresultat, men som nu også betyder, at vi nu bare skal bruge 1½ brætpoint mod Horsens i sidste runde for at komme med op i 1. division fra næste sæson!
