En skakvits

Når man har påtaget sig opgaven at skrive om et historisk emne, har man pligt til at gennemsøge alle umiddelbart relevante kilder og trække ud, hvad de kan fortælle om emnet. Derfor gennemgik jeg bl.a. Skakbladet fra 1904 og Dansk Arbejder-Skak fra 1934 og frem til 1960érne som grundlag for bogen om Fredericias skakhistorie.

Bortset fra det Fredericia-relevante materiale, som blev noteret og noget af det senere anvendt i bogen, faldt jeg også over forskellige interessante og morsomme detaljer og artikler, som intet havde at gøre med det aktuelle projekt.

I Skakbladets første år var der stort fokus på skak-problemer. Disse er konstruerede opgaver med fordringen ”Hvid trækker og sætter mat i x træk” og den slags. I Danmark havde vi flere internationalt ansete skakproblem-komponister, bl.a. Jørgen Møller og pastor Jesper Jespersen fra Svendborg, og måske var dette en medvirkende faktor.

I december 1907 bragtes i Skakbladet en anden slags komposition. Titlen var ”En lille overraskelse” og forfatteren var angivet som A. M. Til historien skal føjes, at Fredericia undertiden blev besøgt af kendte skakmestre, som var på rejse gennem landet, og som havde brug for overnatning, inden turen kunne fortsætte – måske med færgen over Lillebælt. Jeg har redigeret en smule i teksten. Originalen kan findes i DSU’s arkiv, som ligger tilgængeligt på DSU’s hjemmeside.

”I en mindre provinsklub indfandt sig en aften en herre, som præsenterede sig under et i skak- og boghandlerkredse meget bekendt navn. Han skulle opholde sig et par timer i byen og ville derfor benytte lejligheden til at hilse på sine skakkolleger. Efter en tid at have betragtet de igangværende partier og udtalt en lidt overlegen kritik af de opståede stillinger, ytrede han ønske om selv at få et parti. Ingen af de tilstedeværende turde dog tage kampen op mod en sådan kapacitet, og man fik derfor i en fart sendt bud efter en gammel toldkontrollør, klubbens stærkeste spiller. Den gamle indfandt sig, og partiet kom i stand. Den fremmede trak hvid og bemægtigede sig hurtigt angrebet. Partiet blev meget livligt; de hvide brikkers fører ledsagede hvert træk med oplysende bemærkninger, mens den gamle sad aldeles hensunken og fordybet i spillet.

Man var nået frem til følgende stilling:

Hvid trak:

1. Dh3, idet han bemærkede: ”Ja, læg mærke til, mine Herrer, hvor nydeligt samlet mine officerer virker; – jeg håber ikke engang at få brug for mine fribønder”.

Sort betænkte sig meget længe. Endelig trak han til almindelig overraskelse: 1.-,Tb4ⴕ

”Den slår jeg virkelig!”, udbrød Hvid og trak:

2. Lxb4, Sd4

”Det er virkelig for tidligt, De giver op! De kunne have forsvaret Dem helt pænt en tid endnu”, fortsatte Hvid og trak:

3. Txd4, f5 4. Dxf5

”Tredobbelt mat-trussel! Hvordan vil De klare den?”

4.-, Lf7

”Jamen, nu spærrer De jo Deres eneste flugtfelt! Har de ikke set matten i næste træk?”, sagde mesteren og trak:

5. Db5ⴕ

”Jo, jeg har bemærket den; men for hvem?”, svarede den gamle og trak:

5.-, Tc6ⴕ og mat

Man bemærker, at de hvide officerer virker nydeligt samlet!”