1. runde i Skakligaen 2024-25

Af Carsten Bank Friis

1. runde d. 2. november bød på et opgør mod Nordkalotten, som vi historisk har helt fine resultater mod! Sidste sæson vandt vi med 5-3 i stærkeste opstilling…

Denne gang var det desværre med 3 afbud, hvor så Carsten Bank Friis, Esmat Guindy og Niels Nybo var kaldt ind som reserver.

Først færdig var Adesh, der desværre undervurderede et officersoffer ned i hans kongestilling, og da de andre brikker ikke var helt optimalt placeret, blev det fatalt. Det blev ikke mat, men det endte med et slutspil med et par bønder for lidt. 0-1

Næsten samtidig kom den næste afgørelse, idet jeg gik hen og vandt med et smart tårnoffer, hvor sort enten ville have tabt dame + et par bønder for tårn og løber. (det sjove er, at da jeg sidst vandt i skakligaen var det faktisk også mod Nordkalotten) 1-1 

Herefter kan jeg ikke helt rækkefølgen, men det gav yderligere 2 point til reserverne, da både Esmat, der stille og roligt kom til at stå lidt bedre for så til sidst at finde en fin gevinst i et dronningeslutspil. 2-1

Niels spillede stille og roligt, indtil han fandt et skindronningeoffer, der vandt en bonde og derefter blev slutspillet meget sikkert vundet. 3-1

Adrian spillede et lidt underligt parti, men det endte med remis. 3½-1½.

Boris spillede et helt vildt parti, hvor han vist godt kunne have fået lidt problemer undervejs, men vi ved jo, hvor svært det er at få skovlen under ham! 4-2

Nikola var lidt presset af Hector undervejs, men fandt hele tiden gode ting. Et smart bondeoffer i slutspillet sørgede for, at der ikke længere var chancer. 4½-2½

Det sidste parti var Jens Oves, der havde presset en hel del, og der var faktisk også en mulighed, men Jens Ove valgte det sikre og ofrede damen tilbage og det uligefarvede slutspil kunne ikke vindes. 5-3

Enkeltresultater (hvor partierne også kan gennemspilles): https://holdskak.skak.dk/TeamTourPairing/Details/?pairingId=15476&teamTournamentGroupId=487

Meget imponerende start!

You may also like...