Skak Olympiade 2024 Budapest – del 4 (og sidste)
OL er slut. Jeg vil ikke kede jer med hvem der vandt osv., det kan i se her : Åben række og Kvinde række.
Derimod vil jeg berette om mine oplevelser.
At være Match Arbiter ved et OL er en kæmpe oplevelse. Men det er med lange dage.
Arbejdet starter 2 timer før runden, hvor alt gøres klar til den match man har den pågældende dag. Og selv om det kun er 4 partier, så tager det tid. Alt skal være 100% på plads. Jeg lavede de fleste runder en aftale med dommeren på nabo matchen. Dvs. at vi – når vi mente os klare – kontrollerede den andens match. Navneskilte, noteringslister (der fandtes 2; en til træk 1-60, og en til træk 61-120), kuglepenne (spillerne måtte ikke medtage egne) m.m. Så der gik nemt en time med alt dette, hvilket passede fint med at der blev adgang for spillere der.
Og mange benyttede sig af at komme tidlig. Med ca. 1400 spillere, så tager det tid at komme ind igennem metaldetektor og anden kontrol. For ikke at nævne at man gerne ville med en bus der ikke var for fuld. Der var nemlig pendler busser fra/til de ca. 12 hoteller holdene boede på.
Til gengæld havde vi “fri” til ½ time før runden, hvor vi skulle være parate til at tage mod vores hold. Også det indebar en del; f.eks. at finde ud af hvilke sprog der skulle bruges overfor den enkelte. F.eks. taler jeg ikke fransk, så kunne der opstå behov for dette, så orienterede man sig om hvor nærmeste kamp dommer med de evner var. Spillernes ved bordene tjekkes også; at have nogle der tabte på at sætte sig forkert, det var et no go.
Efter kampen var der en del formalia der skulle ordnes, og derefter ventede man så på at sektor lederen vurderer at der ikke ville blive brug for ekstra hjælp ved f.eks. tidsnød. Og derefter så var dagen slut, og spillesalen blev forladt.
Dvs. slut, hvis man ikke lige fik lyst til at kigge på udstillinger m.m. Der foregår en masse ved siden af OL. Og med et skilt som nedenfor, så er der adgang til områder, som ikke alle kommer til at se.
Det giver bl.a. adgang til Mixed Zone – der hvor video interviews til f.eks. FIDE’s hjemmeside foregår. Og man kan også løbe ind i spillere andre steder i OL området.
Nedenfor et mindre udvalg af dem jeg mødte.
Og så lykkedes det for mig at få samlet de 3 Polgar søstres autografer.
Og som en sidste bonus har jeg også lavet sidste norm til IA titlen.