2. div.: Endnu en sejr til Fredericia 2 over SK 1968 3
Af Mikkel Vinther Motzkus
Søndag den 12/11 var 2. holdet på besøg i SK 1968 3. Et hold der på papiret gerne skulle besejres komfortabelt, hvis vi for alvor skulle positionere os i toppen af vores divisionsgruppe. Vores forventede score var da også på 5,67.
Det startede dog helt galt, idet vi ifølge divisionshjemmesiden endte med at køre til den forkerte adresse på Nordre Ringgade 3. Efter en anelse desperation (særligt hos undertegnede) lykkedes det heldigvis Lars at finde nummeret på SK 1968 3´ holdleder. Vi endte således med at komme 20 minutter for sent til kampstart. Heldigvis havde vores værter været søde at vente på os; men det er selvfølgelig ikke den mest optimale start på en holdkamp.
Vi havde til dagens opgør kun afbud fra Johnny Harboe, men til gengæld havde vi en stærk reserve i Lasse, som var trådt til.
Lasse var med hvid på bræt 8 oppe imod Christian Korsgaard. Et parti Lasse i det efterfølgende valgte at døbe ”En springer på tur”. En meget sigende titel, idet Lasse i løbet af de første 13 træk havde flyttet den samme springer hele syv gange. Det skriger jo selvfølgelig til himlen og går imod alle sunde åbningsprincipper. Alligevel lykkedes det Lasse at fremprovokere en række svækkelser i modstandernes kongestilling med sine mange springertræk. Dette udnyttede Lasse til sin egen fordel og fik i midtspillet overrumplet sin modstander. Så god start og 1-0.
På bræt 2 var Rasmus Thestrup Østergaard med sort oppe imod Noah Paludan. En spiller som startede med at spille turneringsskak i sommeren 2021 og på bare to år nu næsten har opnået status som mesterspiller. Det så også ud som om, at Rasmus var kommet en smule i problemer imod det unge talent, som var lykkedes med at opbygge et faretruende angreb imod Rasmus. Rasmus formåede dog at holde hovedet koldt, alt imens Noah ikke kunne finde den præcise gevinstkombination. I stedet fandt Noah en evigskak. Så stod der 1½-½.
Den næste der blev færdig var Carsten Bank Friis, som med hvid på Bræt 1 kom ud i gevaldige åbningsudfordringer imod Martin Knudsen. Det virkede i hvert fald til, at Martin havde hjemmeforberedelserne i orden. Bedst som man sad med en bitter fornemmelse af en faretruende udligning, fik Carsten heldigvis pillet skårene ud af ilden og afviklet til et relativt dødt slutspil. Så vi kunne tørre svedet af panden med en remis. Så stod der 2-1 i vores favør.
Jeg selv havde ansvaret for bræt 5, hvor jeg med hvid var oppe imod SK´s yngste mand, Alexandru Pirtac. Et fremadstormende juniortalent på kun 10 år, som ligegodt er ved at nærme sig status som mesterspiller. Ligesom sidst endte jeg ud i hovedvarianten i en kongeinder. En åbning Alexandru i de første mange træk spillede stort set til perfektion, hvor stillingen egentlig var meget lige og hamrende interessant omkring træk 20. Jeg havde overtaget på dronningefløjen og var langsomt ved at opbygge et stort pres mod en svag bonde på d6. Imens havde Alexandru momentum på kongefløjen og var klar til h5 og g4-frembrud. En yderst kompleks stilling, hvor jeg var sikker på, at et enkelt tempo kunne ende med at blive afgørende. Jeg tror dog at Alexandru vurderede at mit pres på dronningefløjen ville blive for slemt, før han kunne følge op med et konkret dødsstød på kongefløjen. Han valgte derfor at afvikle sin hvid-feltede løber for en springer, hvilket efterlod mig med en stilling, hvor jeg havde massiv overvægt på dronningefløjen uden noget konkret modspil på kongefløjen. Derfra vandt jeg et par bønder og langsomt, men sikkert kom gevinsten i hus. Så stod der 3-1.
På bræt 7 havde Frederik Sørensen med hvid fået en rigtig flot stilling imod Bjørn Sand. I min optik en positionel lækkerbisken, hvor modstanderen med tålmodigt spil ofte laver en fejl, som resulterer i at stillingen stille og roligt falder mere og mere sammen. Frederik havde opbygget et massivt tryk i d-linjen med to dublerede tårne som pressede direkte ned i en svag bonde på d6. En bonde som hans modstander passivt måtte gøre sit til at forsvare. Desuden var der nogle spilidéer med henblik på at bryde dronningefløjen op og bryde ind i stillingen. Det er selvfølgelig alt sammen meget lettere, når man står fra sidelinjen, så dermed ikke sagt, at man bare lige vinder sådan en sag. Der er altid nerve i sådan et parti, og Bjørn havde måske en lille smule fusk på kongefløjen. Efter at Frederik og Bjørn havde spillet en del træk, uden at stillingen havde udviklet sig synderligt, tilbød Bjørn derfor remis. Så var vi foran 3½-1½.
Michael Madsen havde på bræt 4 forberedt sig mest på at møde Alexandru Pirtac, men endte i stedet med at møde Morten Lyck Hansen med de sorte klodser. En modstander Michael havde set gerne spiller Le2 i Siciliansk. Så Michael spillede derfor Kupreichik (5…Ld7 istedet for Najdorf 5…a6). Michael vandt løberparret og fik fremprovokeret f3 i åbningen. Da hans modstander uansvarligt beholdte kongen i g1-a7-diagonalen, blev løberparret vekslet til en merbonde. Michael kunne muligvis have vundet to bønder, hvis ikke det var fordi, han havde set spøgelser i forhold til en evigskak. I slutspillet byttede Michael desværre ufornuftigt af, men også noget modvilligt dronninger, for at undgå at modstanderens springer skulle finde nogle gode felter. Dette resulterede i et springer-tårn-slutspil, som Michael fik spillet for passivt, da han ville undgå, at hans konge kunne komme midlertidig i offside. Desuden fik Michael undervurderet modstanderens blokade af hans merfribonde. Det hele endte derfor remis ved trækgentagelse. 4-2.
Så var der to brætter tilbage og på bræt 6 var Jens Chr. Hansen på jysk endt ud i en træls stilling imod den unge Jonas Bek Knudsen. Jens havde tabt en bonde i åbningen, men havde til gengæld fået afviklet til et uligefarvede løberslutspil, dog fortsat med to tårne til hver. Det var en af de slags stillinger, hvor der absolut ikke er nogle konkrete idéer for sort, ud over at rykke brikkerne passivt rundt og håbe på, at modstanderen ikke kan finde ud af at vinde det. Efter en lang og sej kamp måtte Jens desværre ned. Så stod der 4-3.
Som rosinen i pølseenden sad Lars Sørensen med hvid på bræt 3 i et vanvittigt spændende slutspil imod Jesper Billeskov Jansen. Lars var oppe med en bonde og havde en aktiv springer imod Jespers noget mere passive løber. Der skulle dog virkelig regnes langt frem, før det stod klart, hvordan Lars lige skulle omsætte det til en sejr. Heldigvis fandt Lars en flot vej til Rom og redede derved et rimeligt resultat for holdet i en 5-3-sejr!
Et resultat vi på mange måder kan være tilfredse med, taget kampens udvikling i betragtning. Det betyder nu at 2. holdet indtager førstepladsen i 2. div. grp. 3 med 11½ bræt-points og 4 matchpoints i to kampe!
