Carsten Bank Friis – Klubmester 2014/15
I mandags var der omkamp om titlen som klubmester. Henning Brøgger Jensen og Carsten Bank Friis var de to kombattanter i omkampen, hvor der blev spillet 2 partier med betænkningstiden 25 minutter plus 10 sekunder pr. træk.
Henning trak de hvide brikker i første parti, som blev yderst spændende. Henning virkede til at have et lovende angreb, men Carsten fik forsvaret sig godt og endte med at tage sejren.
Derfor var Henning presset til at vinde med de sorte brikker. Dette lykkedes ikke for ham, da Carsten endte med at vinde det andet parti også.
Derfor kan Carsten Bank Friis kalde sig klubmester efter en 2-0 sejr. Stort tillykke med titlen til ham!