Holdkamp mod Horsens 15. januar

Af holdleder Lasse Nielsen

I Mester-rækken skulle vort 3.-hold op imod topholdet fra Horsens; en på papiret svær opgave, og et par afbud havde bestemt ikke gjort det nemmere for os.

Horsens kom også med et meget stærkt hold: 5 mesterspillere og 3 gode spiller på de nederste brætter. Iflg. dr Elo så hed den forventede scorer til dem 6.76 imod vores 1.24.

Hvordan gik det så? Vi tabte 6-2, så vi fik faktisk 0.76 over forventet, så det må sige at være godkendt. Stillingen kan ses her:

https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=388&teamTourId=84

Mattias vandt på 8 bræt; jeg så ikke lige, hvordan han vandt; men han stod godt i midtspillet. Flot! Mattias.

Frederik (forsidebilledet) fik remis mod en modstander med 648 mere i rating. Flot! Dermed har Frederik 3½ af 4!

Heine fik også remis mod en stærk spiller, så også et flot resultat.

Altså 2 points på de 3 nederste brætter. De 5 mesterspillere fra Horsens gjorde rent bord. Jeg fik ikke lige fulgt så meget med i deres partier, da jeg havde nok at se til i mit eget spil.

Men Michael på bræt 3 kæmpede længe i en meget spændende stilling, som måske med lidt held kunne være gået hans vej; men efter næsten 5 timers spil måtte han desværre ned. Men flot kæmpet mod en stærk spiller.

Tak til alle spillere på holdet for jeres indsats.

Mit spil på bræt 1 er egentlig ikke noget at skrive hjem om. Jeg kom ikke så godt fra åbningen, og i midtspillet gik det kun én vej. Min modstander sluttede et fint angreb af med mat i 2; måske du kan se den ??

You may also like...