Lå-lå-lå-lå- Nikola -lå-lå-lå-lå – Eller: Fredericia–Skanderborg 4-4

Af holdleder Esmat Guindy
Vi starter et helt andet sted: En kamp som vi egentlig ikke taler om og ikke har talt om, fordi vi stod godt rigtig mange steder i kampen mod Aarhus/Skolerne og alligevel måtte vi nøjes med 3½ point. Det føltes som et smerteligt nederlag, da vi jo spiller om matchpoint i Skakligaen. Så tæt på og alligevel så langt fra. Heldigvis vandt Nikola på første bræt med hvid usvigeligt sikkert mod Bjørn Møller Ochsner:

Hvid trækker og sort opgav efter to træk
Til søndagens kamp: Målsætningen var at få så mange brætpoints i hus mod Skanderborg som muligt og flere end Øbro, der – ligesom vi – kæmper med at holde sig over nedrykningsstregen.
Skanderborg mødte op uden Filip og Mads Boe, der spillede i den islandske liga, og uden Jonas Bjerre, der spillede i Prag. Vi manglede til gengæld Boris og Bjarne, så på papiret var de stadig favoritter til at vinde en 5-3 eller 5½-2½ sejr.
Først færdig var Adesh, der med hvid spillede en hurtig remis mod Jackie Andersen på bræt 4. Derefter fulgte Frank på bræt 5, der spillede remis med de sorte brikker mod Nicolai V. Pedersen. Et fint resultat, især i betragtningen af, at Nicolai fører 2-0 i deres indbyrdes opgør; men efter kampen ærgrede Frank sig noget, da han fandt ud af, at han kunne have fanget Nicolais dronning.
Jens Oves remis på bræt 2 mod Jakob Pajeken var spektakulær:

Hvid trækker og fremtvinger remis
Herefter fulgte to nederlag: På bræt 3 overså Adrian med de sorte et mellemtræk mod Lukasz Licznerski i en ellers lige stilling, mens Thore Prien på bræt 7 – også med de sorte – blev nedspillet mod Klaus Berg efter at være kommet fint ud af åbningen.
På bræt 8 havde jeg hvid mod Jonas Chul og fik lidt pres ud af en katalaner. Da han spillede forkert, tog jeg først en bonde og siden hele partiet. 3½-2½ til dem.
Tilbage sad Dustin og Nikola. Dustin var kommet ind i en forberedelse i åbningen og havde på et tidspunkt 5 minutter mere på uret, end da kampen startede, men hvad vigtigere var: det virkede ikke til at Nicolai Brondt kendte det, og Dustin fik en meget klar gevinststilling, der skulle omsættes taktisk. Da mit parti var færdigt, havde Dustin misset nogle af gevinsterne, og det var ikke længere klart, om han kunne vinde det. Modsat gik det Nikola: Som sort i en franskmand mod Mads Andersen kom han lidt på hælene og måtte ofre sin bondestruktur for at komme ud af det. Således endte han med en isoleret h-bonde og to isolerede f-bønder. Heldigvis kunne de ikke angribes frontalt. Vi kommer ind i stillingen, hvor Nikola er ved at komme ud af sine problemer:

38..f4! Nu slipper Nikola af med den irriterende dobbeltbonde i f-linien. På 39.gxf4 Sxh4+ er det hvid, der skal passe på h-bonden. 39.Te1 Tg8 Nikola lurer på at bytte på g3 og spille Se7-f4 for at angribe g-bonden 40.Td1 Td8 41.Se1 fxg3 42.fxg3 cxd4 43.cxd4 For mig virker 43.Txd4 mere logisk, da hvid kan trykke på sorts d-bonde – omvendt tillader det at sort hurtigt får placeret springeren godt efter 43..Se5+ 43..Tc8 44.Td2 Tc1 45.Sc2 Tf1+ 46.Kg2 Tb1 47.Se3 Se7 48.Tf2+ Kg6 49.Tc2 f6 50.Kf2 a4 Selvom stillingen er helt lige har Nikola besluttet sig for at spille på gevinst. Dels på grund af, at det nu står klart, at Dustin ikke længere kan vinde, dels pga. at han med 3 gevinster i de 3 sidste runder, kan lave stormesternorm. 51.Sg2 Kf5 52.Te2 Sc6 53.Se3+ Ke4 54.Sd1+ Kxd4 55.Td2+ Kc5 56.Sc3 Tc1 Både Nikola og Mads er nede på omkring 2 minutter her, så det går over stok og sten i en stilling fuld af taktiske tricks. 57.Sxa4+ Kd6 58.Sxb6 hvid har vundet en bonde, men mistet kontrollen med sorts d-bonde 58..d4 59.b3 Se5 60.Sc4+ Kd5

Sort er ved at komme ind i stillingen, men hvid har ét træk der nemt sikrer remissen.
Vi vender tilbage til den øverste diagramstilling. Her spillede Nikola 1.Txf7+ Kg8 2.Txg7+! Det er en dobbeltskak. På Kxg7 følger Sf5+, så Bjørn opgav.
I den anden diadramstilling lavede Jens Ove et dobbelt tårnoffer med 1.Txg7 Lxg7 2.Txg7 Kxg7 3.Dg5+. Hvis kongen går i hjørnet, spiller man Df6+ og på 3..Kf8 følger 4.Dh6+ Ke7 (4..Ke8?? 5.Lc6) 5.Dg5+ Ke6 6.Dg3+ kongen slipper ikke ud.
Tilbage til Mads Andersen –Nikola: Hvids bedste træk i stillingen er 61.Sb2. Det virker meget, meget passivt, men hvid får kontrol over d3-feltet og dermed sorts farlige bonde. Et træk som 61.Ke2 holder formentlig også remis. Det er bare meget sværere at spille. Sort kan jo starte med at tage sin bonde igen efter 61…Sxc4 62.bxc4 Txc4 og har fortsat pres. I stedet for spillede Mads det smarte, men mindre gode 61.Se3+ for nu kommer Nikolas konge med: 61..Ke4 62.Sd1 d3 63.Se3 Sg4+ 64.Sxg4 hxg4 65.h5 Tc2 66.Ke1 Ke3 0-1
Fredericia-Skanderborg 4-4
Lå-lå-lå-lå-Nikola-lå-lå-lå-lå