Machteld van Foreest
Machteld er med sine 15 år den yngste dame i det stærkeste felt, IM-gruppen. Hun er ud af en meget aktivt skakspillende familie i Holland.
Hendes far ledsager hende på turen til Fredericia. Farmor er for øvrigt dansk og født (1940) og opvokset i Fredericia, så der er lejlighed til at kombinere skakturen med familiebesøg.
Af børneflokken på 6 er de 4 ivrige (og gode) skakspillere. Machteld er den eneste pige i flokken og fra 4 års alderen begyndte hun at lege med brikkerne. Da hun var 9 år gammel, blev det mere seriøst. Forældrene hyrede træningstimer hos en lokal stormester, Sipke Ernst, til de af børnene, som havde interessen. To af brødrene er nu stormestre!
Hendes CV indeholder bl.a. det hollandske mesterskab for piger under 10 år i 2014, som hun vandt i en alder af 6 år! I 2017 og 2018 vandt hun det hollandske ungdomsmesterskab for spillere under 12 år. Der blev flere gode placeringer, og 2022 blev hun hollandsk mester for kvinder. I 2022 scorede hun sin 3. norm og erhvervede titlen: International Mester for kvinder (WIM).
Ved denne turnering i Fredericia fik hun sin første sejr over en stormester; en begivenhed, som kun bliver de færreste til del.
Der har altid været god støtte hjemmefra fra både forældre og brødre, og Marchteld har aldrig følt sig alene i den ellers mandsdominerede sportsgren. Som eneste pige med 5 brødre er der intet nyt i den situation!