Så sker det snart

Nu er der kun få dage til at FREDERICIA CHESS 2022 starter – dejligt at det atter er muligt at afholde vores store event.

Igen i år har vi rigtig mange aktiviteter på programmet.

  • IM turnering
  • WIM turnering
  • Hurtigskak
  • Skoleskak for begyndere
  • EMT

I år har det været svært at finde nok kvinder til WIM turneringen, så den bliver afviklet med 6 spillere der spiller dobbelt runde. Så selv om turneringen officielt starter onsdag kl. 18.00, så spilles der tidligere på dagen den ekstra runde for kvinderne.

Kravet for en WIM norm for Katarzyna Dwilewicz er 7½ af 10, medens Sofie Bech Dürrfeld kan nøjes med 6½ af 10.

IM gruppen er fyldt helt op med 10 spillere. Her er normen 6½ af 9 for alle spillere.

Vi har i år sikret os at der er Ukrainsk deltagelse i begge grupper – selvfølgelig for at markere vores støtte til situationen i landet. Men vi er også overbeviste om at det er spillere, som vil være med til at gøre turneringen spændende med kamp skak.

IM Egor Bogdanov, Ukraine
IM Egor Bogdanov, Ukraine

I skrivende stund er der tilmeldt 43 til både hurtigskak og EMT, medens der er 8 i Skoleskak. Sidste ved vi at der kommer tilmeldinger typisk i de sidste dage, men vi har da også håb om at der kommer en del flere i de andre turneringer.

Tilmelding til turneringer

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *