Velkommen til Fredericia Skakforening.
BEMÆRK - Siden er ny og der arbejdes stadig på den - så finder du ikke hvad du savner, så prøv lige vores "gamle" hjemmeside
Lidt historie:

I perioden 1901 til 1913 eksisterede der i Fredericia en skakklub under Jysk Skakunion med navnet Fredericia Skakforening.

Fredericia Skakklub startede i 1925 med L. Klüwer som formand. Første klubmester blev M.C.Madsen. Den mest vindende klubmester blev Leif Vestergård med 12 mesterskaber.

Erritsø Skakklub startede i 1982 med Børge Guldager som formand. Første klubmester blev Erik Pedersen, som også blev den mest vindende klubmester med 9 mesterskaber.

Fredericia Skakklub og Erritsø Skakklub sluttede sig pr. 1. juli 2009 sammen under det oprindelige navn Fredericia Skakforening og med Gert Preussler som formand.

Medlemmer:

Foreningen kan tilbyde alle med interesse for skak optagelse som medlemmer. Blandt foreningens nuværende medlemmer - p.t. 42 - er der spillere af forskellig styrke - fra begyndere til mere øvede samt et par stærke mesterspillere.

Spillested og tidspunkt:

Ældrecentret, Jyllandsgade 8B, 7000 Fredericia hver mandag fra kl. 18.30.

Kontingent pr. 01.07.2009:

145 kr. for juniorer og pensionister. 185 kr. for seniorer. Kontingentet er pr. kvartal.

Som medlem af Fredericia Skakforening modtager du vort kvartalsvise interne blad Kongebonden - samt Dansk Skak Unions medlemsblad Skakbladet, der udkommer 8 gange om året. Derudover har du mulighed for at deltage i Skakunionens koordinerede turneringer.